Tandprotese og delprotese udføres af erfaren tekniker​

Hos Mette Vejlsgaard Klinisk Tandteknik udføres tandprotese og delprotese i høj kvalitet. Jeg udfører alt fra de traditionelle tandproteser i akryl til fleksible tandproteser og delproteser forankrede på implantater. Jeg udfører tandproteser i Valby nær Frederiksberg i København.

En tandprotese er ikke bare en tandprotese. En tandprotese er en erstatning for en eller flere manglende naturlige tænder. Der findes efterhånden rigtig mange forskellige behandlingsmuligheder, ved helt eller delvist tandmangel.

Tilskud til tandproteser og delproteser

Er du folkepensionist uden formue eller på anden offentlig ydelse, der det muligt at søge om kommunalt tilskud til tandprotesebehandling. Jeg hjælper naturligvis gerne med ansøgningen.

Er du pga. gangbesvær eller anden sygdom, forhindret i selv at komme på klinikken, kan behandlingen foregå i eget hjem. Dette gælder naturligvis også ved indlæggelse på hospital, ved ophold på plejehjem eller genoptræningscenter.​

Protese med fokus på dine behov

Der er ofte både kosmetiske og prismæssige fordele ved at vælge at få lavet tandproteser hos en klinisk tandtekniker, frem for hos en tandlæge. Som klinisk tandtekniker er jeg med hele vejen fra det første aftryk til indsættelsen af den færdige tandprotese. I samarbejde med dig vælges farve og størrelse på tænderne og har du specifikke ønsker i forhold til tandopstillingen, tager jeg naturligvis hensyn til dette. Inden protesen laves færdig kommer du til en tandopstillingsprøve og først når du er 100% tilfreds laves protesen færdig.

Alle tandproteser fremstilles i eget laboratorium på klinikken. Dette er din garanti for at kun de bedste materialer og metoder anvendes.

Ring og bestil tid hos din klinik

Overvejer du at få en tandprotese eller en delprotese, er du altid velkommen til at ringe på 36 16 14 36 eller skrive til os på vejlsgaard@hotmail.com.​

Mette Vejlsgaard

Klinisk Tandteknik

Kontakt os

Vi er medlem af

​Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere